Gæst ved et bryllup? Disse foto-apps bør du overveje

Et bryllup er en helt speciel begivenhed, som i bedst fald kun sker én gang i ens liv. Derfor er det vigtigt, at sådanne øjeblikke bliver fanget med et kamera, så man kan kigge tilbage på begivenheden efterfølgende. Men findes der noget værre end at kigge på et sløret billede, hvor man ikke engang kan se, hvad det dog skulle forestille? Nej vel? Og især ikke, når det er billeder fra ens eget bryllup. Det ville virkelig være nitten, så derfor kan nogle gode foto apps til mobilen hjælpe på dette.

shutterstock_258530315Tag skarpe billeder

Den bedste start på et godt foto er et godt kamera. Mange tager i dag billeder på både iPhone of Android, hvilket er super let og handy, da man har den i lommen. En anden fordel ved dette er, at du ikke skal investere i et dyrt kamera. Men hvilke apps kan så tage skarpe billeder? Den app, jeg selv bruger, hedder Camera+, og den er super skarp, da du selv kan vælge, ved blot at trykke på det ønskede område på skærmen, hvad der skal være i fokus og dermed blive skarpest på billedet.

Efterarbejde af billederne

Mange kan finde ud af at tage gode billeder, men det vigtigste findes i efterarbejdet. Her behøver du ikke en stor pc, som har alle mulige dyre programmer. Nej, her kan du også bruge apps. Jeg kan virkelig godt anbefale Lightroom, som er den perfekte app til efterarbejdet af dine dyrebare billeder. Denne app giver dig også mulighed for at optage i raw-formatet dng. Dette optimerer dine muligheder for efterarbejdet af dine billeder efterfølgende. Denne app er super let at gå til, da den er utrolig brugervenlig og simpel at arbejde med – prøv dig frem.